< Tilbage

EF Østerdalen får ny ejendomsadministrator 1. juli29-06-2023 - 16:00

Vest Administrationen overtager for DEAS pr. 1. juli 2023

EF Østerdalen har indgået et nyt samarbejde med Vest Administrationen, som starter 1. juli 2023.

 

Skiftet blev enstemmigt vedtaget på den årlige generalforsamling 24. maj 2023.

 

Ved overgangen til Vest Administrationen får alle ejere et brev med et link, hvor man bliver bedt om at registrere sig med telefonnummer og mailadresse. Det vil vi bede alle gøre. I bliver ikke spammet. Kun kontaktet med f.eks. indkaldelse til den årlige generalforsamling og ekstraordinære generalforsamlinger.

 

Det er vigtigt for os, at vi har jeres telefonnumre i nødstilfælde, f.eks. hvis der skulle være brand eller vandskade i ejendommen.

 

Hvad betyder det ellers for dig, at Vest Administrationen overtager ejendomsadministrationen?

 

Betaling af fællesudgifter

 

Vest Administrationen har overtaget den aftale med Betalingsservice, som DEAS havde. Det betyder, at opkrævningen af fællesudgifter gerne skulle ske automatisk — fuldstændig ligesom før.

 

For en sikkerheds skyld er det dog godt at tjekke, at din første opkrævning efter 1. juli er gået igennem. (Det er sandsynligvis 1. august.) Hvis der er problemer, så kontakt Vest Administrationen.

 

 

Administrative henvendelser skal gå til Vest Administrationen

 

Fra 1. juli skal du ikke længere kontakte DEAS, men Vest Administrationen, hvis du har

  • klager, herunder støj
  • spørgsmål om administrative forhold, dvs. henvendelser om
    • flytning (herunder kontakt med ejendomsmægler)
    • forsikringsskader
    • varmeregnskab
    • fjernelse af badekar til fordel for bruser (fordi det kan ændre din andel af vandregningen).

Kontaktinformation til Vest Administrationen

Du kan kontakte Vest Administrationen ved at ringe 33 24 61 26 alle hverdage kl. 10-12 eller kl. 12.30-14. I samme tidsrum kan du også møde op personligt på Gammel Vartov Vej 1 i Hellerup.

 

Du kan også maile til vores kontaktperson hos Vest Administrationen, Peter Lykkeby, på plo@vestadm.com.

 

Øvrige henvendelser, f.eks. om daglig drift

 

Henvendelser om daglig drift og viceværtopgaver skal stadig gå til viceværten, Anders Bloch. Det er f.eks. henvendelser om

  • problemer med vand, varme og radiatorer (herunder lukning for vand)
  • låse og porte
  • døre og vinduer i din lejlighed
  • navneskilte på dørtelefon og postkasse
  • oprydning på fællesarealer
  • rengøring i kælder
  • ekstranøgler (betales af ejeren selv)
  • affaldshåndtering
  • vedligeholdelse af udendørsarealer.

Ring eller SMS på 28 69 18 81 på hverdage kl. 8-15. Efterlad venligst en besked eller en SMS, hvis han ikke svarer.

 

Du kan også sende ham en e-maile på vicevaert@oesterdalen.dk.

< Tilbage