< Tilbage

Løber dit toilet? Eller drypper din vandhane?14-10-2021 - 22:15

Et løbende toilet eller en dryppende vandhane kan koste vandspild for mange tusinde kroner om året

Hvis dit toilet løber eller din vandhane drypper, så går det ud over både dine fællesudgifter og miljøet.

 

Østerdalens VVS'er har efterhånden besøgt mange beboere, der viste sig at have løbende toiletter. Også beboere i vores forening. Derfor opfordrer han os alle til at tjekke, om vores toiletter løber.

 

For det ekstra vandforbrug er dyrt.

 

En vandhane, der drypper langsomt, spilder omkring 20 liter per døgn. Det svarer til ca. 500 kr. om året. Det er værre med toiletter. Selv hvis det knap kan ses, at toilettet løber, kan det spilde omkring 275 liter vand pr. døgn. Det koster 7.160 kr. om året i vand ifølge Energistyrelsen. Det kan koste 28.524 kr. om året, hvis det er tydeligt, at toilettet løber.

 

EF Østerdalens udgifter til vand er steget meget over de seneste år:

2018: 346.445 kr.

2019: 350.474 kr.

2020: 408.719 kr.

2021: 420.607 kr. (frem til 15/10)


Løbende vand kan også danne kondens på foreningens rør, som muligvis kan skade ejendommen. Lige nu har vi mistanke om, at nogen på Englandsvej 38A har et læk pga. kondens på et rør i kælderen.

 

Så lad os få det fikset! Tjek venligst dit toilet.

 

Sådan tjekker du, om dit toilet løber

 

Er du i tvivl om, hvorvidt det løber?

  • Lyt, om du kan høre, toilettet løber?
  • Se på vandoverfladen, om der er uro.
  • Lad toilettet stå ubrugt i nogle timer. Hold derefter et stykke toilet på den bageste del af kummen. Hvis papiret bliver vådt, løber toilettet.
  • Du kan også lukke for vandet til toilettet. Hanen sidder typisk på væggen bag toilettet. Når du har lukket for vandet, kan du se, om toilettet løber.

 

Hvis det er dit toilet eller vandhane, den er gal med, så skift pakningen.

 

Kan du ikke selv gøre det, så kontakt en VVS'er. Du kan også kontakte foreningens VVS'er. (OBS! Hvis VVS'eren skal fikse dit toilet, er det for din egen regning.)

< Tilbage